Dræn

Hvad er et omfangsdræn?
Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, som ligger langs fundament og ydermur på et hus og leder overskydende vand væk.
Vandet kan enten være nedsivende overfladevand fra nedbør eller stamme fra høj grundvandsstand, som skaber et vandtryk mod huset. Omfangsdrænet leder vandet væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloak og afløbssystem
Hvornår er et omfangsdræn en god løsning?
Det kan være en god idé med et omfangsdræn, hvis du kan se og mærke, at fundament og sokkel suger fugt til sig på grund af for meget vand op ad huset.
Fugt i fundament og sokkel kan give skader på huset, og desuden risikerer du, at der kommer råd og svamp, som giver dårligt indeklima. Endelig kan kælderen være så fugtig, at den stort set er ubrugelig, f.eks. fordi der ligger vand på kældergulvet.
Et omfangsdræn er både et stort arbejde og en bekostelig affære. Derfor er det vigtigt at få lavet en forundersøgelse for at finde ud af, om et omfangsdræn vil løse de problemer, der er. I første omgang er det vigtigt at få bestemt årsagen til fugten og dens omfang. Det er også vigtigt at finde ud af, hvilke jordforhold der er. Omfangsdrænet gør mest nytte i lerjord, mens det f.eks. ikke har den store effekt i sandet jord.
Hvilke tegn på fugt kan du selv se efter i en forundersøgelse?
Ved en forundersøgelse skal du lede efter tegn på fugt både på og i huset. Det kan være svært selv at foretage en forundersøgelse og få et klart overblik over fugtproblemerne og i sidste ende konkludere, om et omfangsdræn er den rigtige løsning. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få en specialist til at foretage undersøgelsen, f.eks. en geotekniker eller byggesagkyndig. Men der er visse tegn, du selv kan se efter.
Murværk
- Fugtskjolder
- Puds, der krakelerer og/eller falder af i flager
- Saltudblomstringer
Trækonstruktioner
- Mørke aftegninger på træet
- Tegn på råd og svamp eller skimmelsvamp som mørke pletter på træet eller direkte svampeangreb.
I et hus uden kælder vil skaderne specielt vise sig på sokkel og ydermur. Murværket kan være beskadiget i form af frostsprængninger uden på huset, men du vil måske også kunne se tegn på fugt i gulvbrædder og paneler inde i huset.
I et hus med kælder skal du lede efter tegn på fugt udvendigt på sokkel og facade.
Inde i huset er det kælderens ydervægge, der vil have tydelige tegn på fugt. Et af de allerførste steder, eventuel fugt vil vise sig, er indvendigt på en gammel kælderydermur. Den består af sten og fuger, som suger fugt til sig, og derudover er den udsat for store mængder fugt, i og med at den befinder sig i jord. Fugten vil give sig til kende, f.eks. i form af mørke fugtskjolder, løs puds, saltudblomstringer og evt. skimmelsvamp.
Derudover er det en god idé at tjekke trækonstruktionen i dækket mellem kælder og grundplan for tegn på fugt, råd eller svamp - især i enderne på bjælkerne.
Hvilke årsager kan der være til fugt?
Ud over at finde frem til eventuelle tegn på fugt er det vigtigt at få en fornemmelse af, om fugtproblemerne er "kroniske", eller om de skyldes pludselige skader såsom utætte installationer eller lækager i nedløbsbrønde og afløbsrør. Den form for skader vil typisk opstå pludseligt og være meget lokale.
Fugtproblemerne kan også skyldes overfladevand, der løber ind mod huset. Det kan du tjekke ved at se efter, om fugten er mere udbredt på en eller flere af husets sider. Årsagen kan være, at terrænet hælder ind mod huset. Ved at ændre på terrænets hældning, så det i stedet skråner væk fra huset (blot et par centimeter pr. meter), løber både det vand, der løber ned ad huset, samt overfladevand fra f.eks. regn og sne væk fra huset frem for at sætte sig som fugt i sokkel og ydermur på dit hus.
Endelig kan fugtproblemer også skyldes grundvandets højde på din grund eller jordsammensætningen. Det har f.eks. en betydning, hvor højt grundvandsspejlet står, ligesom tung lerjord også holder meget på vandet.
For at undersøge grundvandsspejlet skal der graves huller langs huset, som er dybere end fundamentets underside. Hvis fugtproblemerne skyldes, at grundvandet står højt, dvs. højt og synligt i hullerne, eller hvis det ikke er muligt at finde årsagen til den megen fugt, bør en geotekniker eller byggesagkyndig lave flere undersøgelser. Du skal dog være opmærksom på, at det kan variere, hvor højt grundvandet står omkring dit hus. Ved langvarig nedbør kan grundvandspejlet hæve sig og give problemer med fugt og vand i kælder og op ad fundament og ydermur, uden at det er et kronisk problem.
Hvilke krav er der til et omfangsdræn?
Det er ikke gør det selv-arbejde at etablere et omfangsdræn. Arbejdet med at koble dræningssystemet til kloaksystemet samt selve drænet og afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmester. Hvis du vil spare på arbejdslønnen, kan du evt. aftale med kloakmesteren, at du hjælper til med gravearbejdet eller sørger for at skaffe jorden bort.
Det er kommunen, som skal syne og godkende anlægget. Kommunens tekniske forvaltning kan oplyse, om du skal indsende en ansøgning, inden du får arbejdet udført, eller om du blot skal anmelde arbejdet, når det er færdigt.
Det er vigtigt, at gravearbejdet udføres korrekt. Der er grænser for, hvor tæt på huset man kan grave og hvor meget den at risikere, at jorden skrider. Derudover er der en række tekniske forhold omkring valg af drænrør og filter eller filtdug i forhold til jordens sammensætning. Det gælder om at undgå, at drænrøret stopper til, så det ikke virker.
Både drænrør og rensebrønde skal lægges med det rette fald. Drænrøret "tapper" den omkringliggende jord for vand og fugt, mens rensebrøndene sørger for, at drænsystemet kan renses. Rensebrøndene placeres typisk i ledningens knækpunkter, hvorfra vandet ledes videre til kloaksystemet. Hvis der er niveauforskelle på grunden, eller huset har kælder, kan det ofte være nødvendigt at pumpe drænvandet op i kloaksystemet med en pumpebrønd. Hvis omfangsdrænet ligger for højt, vil fundament og kælder fortsat være våde og fugtige. Hvis drænet omvendt ligger for dybt (under fundamentet), dræner det jorden med risiko for, at den synker. Det kan give sætningsskader på huset og i værste fald få huset til at styrte sammen.
Bør kælderen isoleres samtidig med etablering af et omfangsdræn?
Når huset nu alligevel graves frit, kan du overveje, om du samtidig vil isolere din kælderydervæg. Omfangsdrænet kan dræne jorden for vand, men kældervæggene kan fortsat virke kolde og klamme. En fugtisolering kan afhjælpe det problem.
|
|
|